Lær at blive; ’Den gode facilitator’

At være ‘den gode facilitator’ er ikke ‘bare lige’. Facilitering er blevet en fast del af tidens arbejds- og mødekultur. Vi skal i højere grad arbejde på tværs af afdelinger, projekter ellers sites, og der er i højere grad fokus på at udnytte vores ressourcer bedst muligt – og det er netop dét ’den gode facilitator’ kan skabe rummet for – det kræver blot, at vi får brugt facilitator-rollen bedst muligt.

Rollen som facilitator er ofte undervurderet. Når hverdagen kører derudad og vi går til adskillige møder, kan vi hurtigt glemme de mange faktorer, som har betydning for mødernes kvalitet – og her er fokus på facilitatorrollen en af de faktorer, der kan forbedre vores mødekvalitet betydeligt. Men hvad vil det egentlig sige, at påtage sig rollen som facilitator? Hvad kræver det? Og hvordan skal vi tænke denne rolle?

 

Rollen som facilitator – ’Vær den fremmede’

Det øjeblik du stiller dig ind som facilitator tilsidesætter du din øvrige arbejdsrolle. Nu er du ikke nødvendigvis projektleder mere, nu er du facilitator. Denne mentale omskiftning af rolle er en svær øvelse i sig selv. Det kræver et enormt fokus på egen rolle; Gestik, sprogbrug og handlen, som alt sammen skal tilpasses den situation du står i. Du kender sandsynligvis mange af de mødedeltagere du skal facilitere for, hvilket blot udfordrer situationen yderligere ift. at forholde sig ”neutralt” til mødets udvikling. Der er måske nogle deltagere du kender bedre end andre, der er faggrupper du er en del af og andre du ikke er. Som facilitator skal du søge at begrænse denne (uundgåelige) indforståethed, og søge at forholde dig neutralt til deltagerne og mødets udvikling – det er sådan vi skaber de bedste forudsætninger for; dels at alle er med, og dels at nye ideer og tiltag kommer på banen.

Facilitatoren skal lytte efter det utalte og se efter det usynlige. En konstant opmærksomhed på, hvad der foregår i situationen, så mødet kan forme sig efter deltagerne. Men hvordan hiver man lige sig selv ud af sin normale rolle og tilhørsforhold til sin omverden? Dette har været en aktuel problemstilling indenfor den sociale videnskab i mange år – særligt da man begyndte at studere egne kulturer. Den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) beskæftigede sig bl.a. med denne problemstilling. Han sagde, at man bør se sig selv som fremmed i felten. Vi skal med andre ord, tænke os selv som en fremmed eller lærling. Det virker måske lidt småskørt, men du kan jo prøve det af i hvilken som helst situation. Ude som hjemme.

Træd ind i et rum som var det første gang du var der. Læg mærke til indretningen. Menneskene – hvor mange er der? Hvad taler de om? Hvem taler sammen? Hvilke ord bruger de? Forestil dig, at det er første gang du ser disse folk, og at det er første gang, de ser dig. Denne simple øvelse, hvor du ændrer dit mindset, kan hjælpe dig med at åbne op for en mere nuanceret mødekultur, hvor du som facilitator mærker rummet og lytter til de ting der bliver sagt – og de ting der ikke bliver sagt.

 

Tydeliggør din rolle

At skulle agere i en ny rolle er både udfordrende for ens egen omstilling, men også for de mødedeltagere, som er vant til at betragte dig i din primære arbejdsrolle. Disse mødedeltagere har en forventning til dig, ud fra den arbejdsrelation i har – og den forventning kan du ikke nødvendigvis leve op til som ’den gode facilitator’.

Indled derfor mødet med at tydeliggøre din rolle som facilitator. I helt lavpraktisk forstand bør du indlede mødet med at forklare den rolle du påtager dig; en (så vidt mulig) neutral facilitator.

 

Tilpas dig situationen

Facilitering handler ikke altid om at være total forberedt. Man skal kunne forme mødet ift. den virkelighed man møder. Man skal være forberedt, men ikke overforberedt. Det kan hurtigt blive for stift og planlagt, hvilket ofte ender med, at man som facilitator ikke er opmærksom på, hvad der reelt sker i rummet. Det kræver selvfølgelig en vis fleksibilitet og evne til at ’tage tingene som det kommer’ – en personlig udfordring for nogle.

Det kræver også, at man kontinuerligt kan opretholde både en distance og en nærhed til mødedeltagerne. Som facilitator påtager du dig i virkeligheden deltagerobservationens kvalifikationer. Du skal deltage og observere på samme tid. Du skal lytte, men kontinuerligt sætte det du ser og hører i et større perspektiv for at kunne forme mødets udvikling i en meningsfuld retning for alle. Vi gør det i virkeligheden hele tiden; forholder det vi ser og hører til et større perspektiv. Det er bare sjældent vi er bevidste omkring det – og det er den bevidsthed vi skal skabe i vores rolle som facilitator. En bevidsthed om situationen og en bevidsthed omkring os selv og egen rolle.

Der findes utallige forskrifter for ’den gode facilitator’. Du skal være rollemodellen, vide hvornår du skal stå frem eller trække dig tilbage, forstå rummets dynamikker, opmuntre og motivere, udvise professionalisme, holde øjenkontakt, kende din egen rolle og meget meget mere. Det er ikke for sjov, at facilitering kaldes en kunst af nogle.

 

Lad os hjælpe dig

Tag fat i rollen som facilitator. Få kendskab til deltageradfærd og forskellige former for mødeledelse ved at deltage på vores kursus i facilitering.