En helt ny måde at lære Lean Six Sigma på!

En helt ny måde at lære Lean Six Sigma på!

Fleksibilitet og fuld fokus på egen kompetenceudvikling

Vi har puslet med det gennem længere tid. Diskuteret, tegnet, tænkt og udfordret hinanden. Snakket med kunder og gode kolleger fra branchen. Og nu er der ingen vej tilbage.

Vi vil fortsat være blandt de allerbedste til at hjælpe vores kunder med at ” begribe begreber, metoder og værktøjer” indenfor Lean Six Sigma filosofien. Og når begreber, metoder og værktøjer er begrebet, så skal vi også være den anvendelsesorienterede sparringspartner, som kan ”løbe ved siden af cyklen” – men ikke selv overtager styret. At lære er at gøre… så vi vil holde praksis i hævd.

Vi arbejder ud fra følgende principper:

  • Kompetenceløft starter altid hos det enkelte menneske – Storm – House of Six Sigma skal kunne opfylde de individuelle behov omkring fagligt fokus, indhold, læringsform, timing og varighed samt den personlige dialog for at forstå nye begreber, værktøjer og metoder.
  • Som mennesker lærer vi gennem muligheder for at tale og dermed sikre forståelse i vores egen praktiske verden.
  • Storm – House af Six Sigma skal være et levende bibliotek, hvor der er plads og rum til både egen stille refleksion, sparring med fagpersoner og sparring med personer, som også arbejder med lignende udfordringer.
  • Al læring kommer gennem afprøvning i praksis. Vi skal sikre, at det teoretiske flow tilpasses den virkelighed og de udfordringer, som du som kursusdeltager møder.
  • Kvalitet er afgørende – hellere noget ”særligt end billigt”. Det betyder, at vi hos Storm – House of Six Sigma hele tiden sikrer, at vi kan leve op til de internationale anerkendte standarder og levere det i praksis i vores undervisning.
  • Engagement og passion skaber forandringer og fremdrift. Hos Storm – House of Six Sigma kan og vil vi fortsat kunne spejle vores eget engagement i de projekter, opgaver og hos de deltagere, som vi møder. Sammen og hver især yder vi den sparring, vejledning og inspiration, som vores deltagere forventer.

Derfor realiserer vi nu en ny måde at tænke Lean Six Sigma Green/Black Belt uddannelse på.

Vi fastholder vores høje faglige fokus – og ændrer på flow og opbygning.

Før lod vi projektmetoden DMAIC (Define, Measure, Analyze, Improve, Control) styre navne og timing på vores moduler. Det har temmelig ofte virket i praksis…. Sådan lidt generelt set. Med vores nye måde at uddanne på, vil vi langt bedre kunne give den enkelte deltager en meget mere personlig læringsrejse. En rejse, hvor teori og praksis bedre kan følges ad hele vejen – og ikke kun gennem den første måneder af et projekt. Det imødekommer også de lidt atypiske tilfælde, hvor der er et akut problem og dermed ikke tid til at følge den gængse timing i mange Green og Black Belt uddannelser.

Vi har alle hver vores faglige interesser, som er med til at give energi i hverdagen. Vi som Storm – House of Six Sigma tilbyder et bredt felt af uddannelsesmoduler, der både kan give inspiration og stadig leve op til ønsket om en certificering som Green Belt eller Black Belt. Så det bliver som LEGO-klodser… der er klodser/moduler, som skal anvendes hver gang – og der er nogle moduler, som helt selv kan vælges med ind i eget uddannelsesforløb eller blot tages som en enkelt dags undervisning.

Ja, det er en større mundfuld, som vi sætter i søen…. Vi glæder os til at møde dig og din virksomhed i det nye uddannelses set-up. Kan dårligt vente. Fortsættelse følger.

Kan vi hjælpe dig?

Kontakt os på 7020 7141 eller udfyld formularen nedenfor hvis du har spørgsmål til dine mange muligheder, vi står klar.

Invalid Email
Invalid Number

Spændende kurser

Se flere spændende kurser i vores kursusoversigt.

Six Sigma Black Belt / Lean Six Sigma Black Belt

Med Six Sigma Black Belt uddannelsen bliver du en eftertragtet medarbejder, der ...
Læs mere

Datadrevet ledelse

Mange organisationer styres typisk gennem økonomi og aftalte KPI’er. Med dette kursus ...
Læs mere

Forandring og forankring

Gode projektmodeller giver ikke resultater i sig selv.  ”It’s a 90% people ...
Læs mere

Design for Six Sigma, DfSS

Design for Six Sigma (DfSS) anses for at indeholde nogle af de ...
Læs mere