Københavns Lufthavne A/S har fået en Lean Six Sigma Black Belt yderligere
Peter har lavet et Black Belt projekt som led i sin Lean Six Sigma Black Belt uddannelse, der har været medvirkende til at forøge kapaciteten og stabiliteten af bagageanlægget i Kastrup. Helt konkret har projektet haft til formål at reducere recirkulationer på bagagesorteringsanlægget, dvs. at et stykke bagage ikke bliver udsorteret til den korrekte bagageboks i første forsøg.
En af de centrale årsager til recirkulationer blev identificeret til at være, at bagagebokse ikke bliver tømt når de er fyldt. Løsningen på problemet blev en skærm med information om fyldte bokse og bagage på vej, således at bagagepersonalet med det samme kan tømme de fyldte bokse.
På billedet har Peter fra Københavns Lufthavne A/S fået overrakt sit fortjente bevis af Peter Thyregod fra Storm.