Proces- og produktdesign

Processer, og måden vi designer vores processer på, er det bærende element i enhver organisation – eller, det burde det i hvert fald være. Som professor og proces-guruen Edward Deming sagde: 85% af grundene til, at vi fejler i at møde kundens krav, skyldes svaghed i vores processer. Det betyder, med andre ord, at når vi udvikler eller re-designer nye produkter eller arbejdsgange (processer), må vi tænke procesorienteret for at kunne skabe en effektiv proces der faktisk lykkes iht. kundens krav.

Procestænkning og proces- og produktdesign – det lyder simpelt, men det kan være svært at udøve i praksis. Med de rette værktøjer, strategier og den rette viden, er det muligt at designe sine processer og produkter med et gennemgribende fokus på kundens krav og strategiske mål – så vi sikre os en succesfuld implementering af vores nye/optimerede produkt eller arbejdsgang. Det vil vi gerne hjælpe med gennem dette tre dages forløb.

 

Målgruppe for kursuspakken i Proces- og produktdesign

Denne pakke er bl.a. til dig der har et nyt produkt, hvor du gerne vil sikre dig, at du og din organisation får den mest optimale arbejdsgang fra starten. Eller til dig der oplever ændringer i markedets eller kundernes ønsker, som kræver, at organisationens produkter eller processer/arbejdsgange bliver re-designet. Måske står din organisation overfor besparelser, kvalitetskrav eller auditkrav, som kræver re-design af jeres processer eller produkter.

Uanset om det er inden for produktion, administration eller service, vil denne pakke kunne hjælpe iht. proces- og produktdesign.

 

Dit udbytte

Gennem et tre dages kursusforløb får du:

  • Værktøjer, metoder og teorier indenfor procesdesign og proceskortlægning
  • Introduktion til projektmodellen Design for Six Sigma (DfSS)
  • Introduktion til værktøjet Quality Function Deployment (QFD) – bruges til at skabe robuste processer med fokus på kundekrav
  • Introduktion til værktøjet D-FMEA (Design Failure Mode and Effect Analysis) – bruges til effektivisering og automatisering af processer
  • Sparring omkring din organisations muligheder og udfordringer

 

Indhold i punktform

Dag 1     DfSS – Introduktion til Design for Six Sigma

  • introduktion til DfSS
  • Præsentation af forskellige fasemodeller
  • Gennemgang af de centrale værktøjer

Dag 2     QFD – Quality Function Deployment

  • Introduktion til QFD
  • Gennemgang af de enkelte huse
  • Afprøvning af, hvordan ”husene rulles”

Dag 3     D-FMEA

  • Intro til D-FMEA
  • Anvendelse af D-FMEA med et praktisk eksempel
  • Udfyldelse af D-FMEA-skema

 

Udbygning til proces- og produktdesign

Proces- og produktdesignpakken kan bl.a. suppleres med en af Storms Six Sigma uddannelser. Med en Yellow, Green eller Black Belt uddannelse, får du endnu dybere forståelse for, og praktisk erfaring med, procestænkning. Øvrig udbygning kunne være kurser indenfor forandringsledelse, til sikring af accept, involvering og reel implementering af de indsatser der initieres gennem procesdesignet. Vi tilbyder bl.a. kurserne Forandring og forankring’, forandringsledelse med fokus på individet’ eller Business Process Management. Du kan med fordel kigge nærmere på kursuspakken forandringsledelse’.

Kan vi hjælpe dig?

Kontakt os på 7020 7141 eller udfyld formularen nedenfor hvis du har spørgsmål til dine mange muligheder, vi står klar.

Invalid Email
Invalid Number

Spændende kurser

Se flere spændende kurser i vores kursusoversigt.

Six Sigma Black Belt / Lean Six Sigma Black Belt

Med Six Sigma Black Belt uddannelsen bliver du en eftertragtet medarbejder, der ...
Læs mere

Datadrevet ledelse

Mange organisationer styres typisk gennem økonomi og aftalte KPI’er. Med dette kursus ...
Læs mere

Forandring og forankring

Gode projektmodeller giver ikke resultater i sig selv.  ”It’s a 90% people ...
Læs mere

Design for Six Sigma, DfSS

Design for Six Sigma (DfSS) anses for at indeholde nogle af de ...
Læs mere