Quality Function Deployment, QFD

Kursus hos Storm - House of Six Sigma

QFD er et klassisk – men stadig meget overset – værktøj til at opbygge et robust design. På dette kursus kan du få indsigt i, hvad QFD er, og hvor meget inspiration det faktisk kan være med til at give dig og din organisation.

Med udgangspunkt i kundekravene forstås de grundlæggende krav til funktioner i produkter – og derefter kan selve produktionsprocessen designes. Dagen giver indblik i alle de forskellige ”huse” – og ”House of Quality” prøves af i praksis. Det er ofte første skridt – nemlig at få operationaliseret kundernes krav.

 

Kurset henvender sig til alle med interesse for kvalitet

Netop fordi QFD er et af de klassiske kvalitetsværktøjer, er dette kursus relevant for en meget bred målgruppe. Uanset om du kommer fra produktion, administration, service eller udvikling er kobling mellem kunder, specifikationer og processer relevant.  Alle har brug for at kunne oversætte kundekrav til faktiske leverancer og muligheden for sikre rette performance.

Arbejder du i en udviklingsfunktion vil netop det at kunne oversætte kundekrav måske være den afgørende parameter for, at det nye produkt eller servicetiltag faktisk også bliver en succes hos jeres kunder.

 

Dit udbytte fra QFD-kurset

Efter dagens nye indsigt vil du være i stand til følgende:

  • Implementere og begynde at anvende QFD i egen organisation.
  • Benytte det helt afgørende ”første hus” – House of Quality i jeres aktiviteter og projekter
  • Drøfte og hjælpe kolleger til at finde en forståelse mellem kundekrav, formulering af specifikationer og opsætning af løbende kontrolpunkter.

 

Indhold i punktform

Dagen er opbygget ud fra teoretisk inspiration og fælles drøftelser. Typisk består kurset af følgende aktiviteter:

  • Introduktion til QFD – hvad er det, og hvorfor er det et stærkt kvalitetsværktøj?
  • Gennemgang af de enkelte huse og hvordan ”de rulles” for at få stadig mere specifikke krav formuleret.
  • Afprøvning af, hvordan ”husene rulles” – særligt med fokus på House of Quality.
  • Opsamling og formulering af de næste skridt på din egen læringsrejse.

Efter selve kursusdagen har du mulighed for at deltage på en af vores åbne arbejdsdage. Her får du lejlighed til at møde deltagere fra vores kurser, høre lidt om hvordan de arbejder med metoder og værktøjer samt at vende dit udbytte fra dagen og drøfte de opgaver, som du gav dig selv.

 

Udbygning

QFD er et typisk værktøj i udviklingsforløb. Har du mod på mere indsigt i kundefokuseret udvikling, kan du med fordel tage en smagsprøve på Design for Six Sigma – og evt. sidenhen tage en egentlig uddannelse som Design for Six Sigma Black Belt.

Du kan også bruge QFD-indsigten i en mere ledelsesorienteret rejse. Det betyder, at Business Process Management- kurset kunne være en mulighed. Her kan du udbygge din forståelse med ledelsesperspektivet – og dermed hvordan du får kundekrav, målinger og processer mere ind i jeres operationelle hverdag.

Endelig vil du måske også gerne vide mere om Risikostyring i udviklingsprojekter. QFD hjælper med at forme løsningen. Med Design FMEA kan du skabe indsigt i, hvor der kan ligge risici – og dermed hvor I skal være ekstra opmærksomme på at søge efter andre løsninger i både produkt og evt. nye processer.

 

Kontakt os i dag

Ønsker du mere information eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 70207141 eller skriv til os på info@storm.dk

Kan vi hjælpe dig?

Kontakt os på 7020 7141 eller udfyld formularen nedenfor hvis du har spørgsmål til dine mange muligheder, vi står klar.

Invalid Email
Invalid Number

Spændende kurser

Se flere spændende kurser i vores kursusoversigt.

Six Sigma Black Belt / Lean Six Sigma Black Belt

Med Six Sigma Black Belt uddannelsen bliver du en eftertragtet medarbejder, der ...
Læs mere

Datadrevet ledelse

Mange organisationer styres typisk gennem økonomi og aftalte KPI’er. Med dette kursus ...
Læs mere

Forandring og forankring

Gode projektmodeller giver ikke resultater i sig selv.  ”It’s a 90% people ...
Læs mere

Design for Six Sigma, DfSS

Design for Six Sigma (DfSS) anses for at indeholde nogle af de ...
Læs mere