Skip to content

Medarbejdere i Verdensklasse aflyser udflytning grundet Six Sigma succes

Six Sigma succes

Six Sigma Succes for kagefabrikken Bisca. Millionunderskud blev til millionoverskud pga. Six Sigma succes.

”Beat Polen” – sagde ledelsen til alle medarbejdere hos Bisca a/s. Det er nu et par år siden – og meget er sket. Således var det en vel-renommeret dansk virksomhed med aner helt tilbage til 1890, hvor familien Volf begyndte at bage, som var i dyb krise. Der var røde tal på bundlinjen – og der var strategiske overvejelser om, hvorvidt virksomhedens produktion skulle flytte til Polen.

Bisca og Karen Volf flyttede ikke til Polen. De valgte i stedet at engagere sig 100 pct. i en ”turn around” baseret på både stram styring af udgifterne og en markant investering i kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Nu ser de resultaterne…. Gladere medarbejdere og en markant bedre bundlinje. Med en årlig omsætning på mere end 530 mio. kr. skaber de nu godt 50 mio. kr. årligt. Da rejsen begyndte, var det samme beløb på bunden… bare som røde tal.

illu_308_370

På billedet står Per Jensen foran én af tavlerne i produktionen, der dagligt bliver brugt til at vise, hvordan det går

 

Medarbejdere i Verdensklasse – de skal kunne deltage aktivt i at skabe forbedringer

Sammen med 5 andre danske virksomheder fik Bisca i alt 33 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond under EU. Et tilsvarende beløb skulle de også selv investere i kompetenceudvikling over en 3-årig periode. Det betød, at 1.400 ansatte kunne kompetenceudvikles ud fra et samlet budget på 67 mio. kr. – eller hvad der samlet svarer til ca. 120.000 kursustimer hos de 6 virksomheder.

”Verden ændrer sig stadigt hastigere. Så medarbejdernes evne til hurtigt og selvstændigt at sætte sig ind i nye problemstillinger og være mentalt parat til nye udfordringer er afgørende for jobtilfredsheden og deres evne til at bidrage til virksomhedens værdiskabelse. I fremtiden får medarbejderne langt større ansvar for virksomhedens udvikling, end vi har været vant til, og det stiller store krav. Uden denne forståelse i hele organisationen ville vi ikke have været i stand til at gennemføre vores turn around så effektivt”, forklarer Per Jensen, Teknisk Chef hos Bisca.

Storm var en af de strategisk vigtige leverandører gennem hele forløbet. Storm har medvirket til at løfte kompetencerne hos næsten alle produktionsmedarbejdere samt et stort udsnit af både funktionærer, mellemledere og ledere. ”Vi har haft stor glæde af et tæt samarbejde med Storm – og deres meget kompetente og samtidigt praktisk orienterede anvendelse af ledelses- og kvalitetsfilosofien Lean Six Sigma.

I første omgang lykkedes det dem at skabe et meget stort engagement blandt vores produktionsmedarbejdere”, fortæller Per Jensen og fortsætter: ”Gennem leg og aktiv læring fik de skabt et fælles sprog og nyt gåpåmod. Medarbejderne fik lyst til at ændre og forbedre egne arbejdsrutiner – og deltage i de store strategiske forbedringer. Så var der angst for forandringer, gik alle nu meget mere aktivt om bord på den rejse, som vi kaldte ”Beat Polen”. Vi skulle effektivisere – men fortsat bevare vores fantastiske brand og evne til at innovere. Det lykkedes! Så tak til alle vores medarbejdere for at tage med på den rejse, hvor nogle stoppede, da de blev Six Sigma Yellow Belts, og andre gik hele vejen mod at kunne kalde sig certificeret Lean Six Sigma Black Belt.”

 

Vi har fortsat brug for, at alle er med til at skabe de faktiske forbedringer

Biscas resultater er ikke kommet ”overnight”. Kompetenceudvikling handler ikke kun om at sende medarbejdere på kursus. Det handler om at flest mulige også får reelle muligheder for at få praktiske erfaringer med deres nye metoder og værktøjer. Gennem det længerevarende arbejde med Storm Management blev det muligt at skabe så stor opmærksomhed om at ”gå fra teori til praksis”, at det blev en helt naturlig del af sproget i Biscas produktion.

”Stemningen og tonen er blevet en anden. Der er kommet en bedre stemning”, fortsætter Per Jensen. ”Vi har fået medarbejdere til dagligt at tale og tænke datadrevet. Nu stoler vi på vores data – og ud fra vores fælles kompetencer kan vi nu meget bedre planlægge og styre produktionen. Storm har støttet os meget aktivt her. De har omsat ny indsigt til faktiske styringsrutiner i hverdagen.

I starten deltog de aktivt med at opbygge tavler og rutiner. Sammen fik vi skabt tavler, KPI-målinger og forbedringsmetoder. Nu har alle medarbejdere efterhånden forståelse for behovet for stadig effektivisering. Det skaber både bedre trivsel og bedre resultater. Så projektet med at flytte produktionen fra Stege til Polen er uaktuelt. Vi gjorde det selv her i Stege.”

 

Du kan også tage en uddannelse i Six Sigma

Få vendt din organisation. Skab højere kvalitet. Mere effektivitet. Og færre beslutninger på mavefornemmelser. Tag din uddannelse indenfor Six Sigma. Eller lær lidt mere gennem et af vores Six Sigma endagskurser.

Efterlad en kommentar




Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top