Sommerhilsen fra Storm
Så nærmer sommerferien sig vel vidende, at vejret måske ikke helt har forstået, at det kunne være bedre.
Vi kigger tilbage på et travlt og spændende forår, hvor vi har virkeliggjort en masse tanker – et helt nyt uddannelses-setup, nye samarbejdsrelationer og nyt Lean Six Sigma Community.
Nyt uddannelses-setup
Hos Storm ved vi, at hverdagen er travl for mange. Der er måske ikke altid tid til de længere uddannelses- eller kursusdage man ellers gerne vil prioritere. Med vores nye setup har vi skabt et fleksibelt kursus- og uddannelses-setup, som gør vi det muligt for dig at tilpasse dit forløb til din virkelighed. Du kan tage enkeltkursusdage i netop det kursus, du står og mangler eller sammensætte dit eget forløb.
Med det nye uddannelses-setup har virksomheder nu mulighed for let at kombinere intern grundtræning af medarbejdere og supplere med mere specialiseret viden til enkelte medarbejdere – gennem deltagelse på de åbne kursushold. Derved opnås en stor fleksibiltet til en meget konkurrencedygtig pris.
Du kan nu også tage Lean Six Sigma Black Belt-uddannelsen som en Blended Learning – en kombination af E-learning og elementer fra traditionel klasseundervisning i et online miljø. Det gør din træning uafhængig af tid og sted og til en rigtig god pris.
Vi er kommet godt i gang med at levere det nye uddannselses-setup. Herligt. Vi er glade. Tak for alle de pæne ord og den modtagelse, som vores setup har fået.
Ny hjemmeside
Med vores nye uddannelses-setup kom også en ny hjemmeside. Vi har arbejdet hårdt for at gøre vores hjemmeside smartere og lettere for dig at navigere rundt i. Vi har fået lavet videoer, både af vores kunder og af Storm, alle sammen tilgængelige på vores nye side.
Nye samarbejdspartnere
Foråret har også skabt nye samarbejdsrelationer og styrket eksisterende relationer. Sammen med NNE har vi skabt en ny måde at levere Six Sigma-uddannelse på. Vi har opbygget fælles kurser med LeanAkademiet – de bedste til at levere Lean-undervisning her i Danmark. Og endelig har vi bygget et samarbejde op med Great Place to Work – de er med til at vurdere og skabe Danmarks bedste arbejdspladser. Vi har fået lov til at levere kurser i deres nye setup.
Tak til alle jer, der finder det interessant at samarbejde med os.
Samarbejdsrelationerne gør det muligt at levere en endnu bedre service til alle vores mange kunder!
… og efter ferien kommer vores nye Lean Six Sigma Community
Nu er det tid til at nyde sommeren og glæde sig over alt det nye, der kommer. Vi er i fuld gang med at forberede vores nye virtuelle verden. Et helt nyt Lean Six Sigma Community – det vil I komme til at høre meget mere om. Glæd jer.
Endeligt vil vi ønske jer alle
en rigtig god sommer.
Fra alle os i Storm.