Skip to content

Accept og kultur hos Lundbeck – kultur betyder så meget!

Af Ane Storm Ry, Storm

Så kom det udmærkede medlemsmagasin fra Effektivitet.dk igen i vores postkasse.  Jeg læser det altid med interesse, da der er god inspiration at hente. Men denne gang var det nu med særlig glæde at jeg åbnede bladet. Lundbeck havde nemlig erobret forsiden.  Og jeg er vildt imponeret af den rejse, som Lundbeck med deres LEAN tilgang har været på – og måske stadig er på.

Jeg ved ikke om alle ved det. Men Lundbeck modtog for nylig Shingos sølvpris. Selve Shingo modellen og de bagvedliggende tanker omkring Operational Excellence er i sig selv inspirerende. Og det bliver selvfølgelig ikke mindre interessant af at Lundbeck er en af de første europæiske virksomheder, der modtager denne pris. Så endnu en gang til lykke til Lundbeck og holdet bag indsatsen. Den slags kan ikke anerkendes for tit.

Det er en lang sej rejse at komme dertil. Sammen med Pia Schjoldann, som er en af hovedkræfterne bag Lundbecks rejse holdt jeg i januar oplæg hos Nykredit. Og da jeg hørte Pias indlæg – og hendes meget åbne udlægning af historien, så stod det endnu en gang lysende klart hvor meget kultur egentlig betyder.

I Storm taler vi konstant om vigtigheden af formlen Q*A =E… det betyder ganske kort oversat, at indsatser om kvalitet (Q) ikke kan skabe effekt alene. Der skal simpelthen være en bred accept (A) hele vejen rundt i organisationen for at vi kan se en faktisk effekt (E). ”Elementært, min kære Edison, elementært” – ja, måske. Men det er så svært at gøre i praksis.

Så derfor – tjek artiklen i Effektivitet. dk – og læs hvordan Lundbeck bl.a. er lykkedes med at få Shingo prisen ved bl.a. at bruge A3 (metode baseret på Demings PDCA) på en meget stringent måde. Vi ser rigtig mange A3-tiltag og anvendelsesområder… men det er ikke alle, som får så meget ud af det som Lundbeck. Helt personligt er jeg overbevist om, at der skyldes deres meget stringente indsats på at skabe den grundliggende kulturelle forståelse. Både blandt medarbejdere og ledere. Og uanset hvad, så er det altså vigtigt at få ledelsen med. Hvis de ikke ”er på” – så finder medarbejderne det heller ikke relevant at deltage. Og dermed får vi ingen accept (A) af hele initiativet.

Lundbeck ser ud til at have hjulpet deres ledere ved ikke kun at udvikle og træne dem i værktøjer; herunder A3 – men ved også at have meget klare forventninger til selve lederrollen. Og hermed er der også en rolle, som mange medarbejdere kan spejle sig i. Og det skal netop være ”spejle sig i”. Lederne skal jo heller ikke fylde så meget, at de skygger for medarbejdernes udsyn – og dermed muligheden for en stadig personligt motiveret udvikling.  Sagt lidt forsimplet, så handler ledelse vel om at kunne ”gå forrest i/fra anden række”.

Giv jeres A3 et eftersyn. Hold det gerne op i mod de meget praktiske erfaringer, som Pia beskriver hos Lundbeck – og overvej så om der kunne være noget at komme efter. Måske ikke på værktøjsniveau – men hele set-up’et omkring lederens rolle er værd at lade sig inspirere af. Det kan være et første skridt mod de faktiske effekter (E) af indsatsen for at skabe operational excellence /kvalitet (Q). At bygge den rette kultur og dermed få accept (A) er altafgørende… som ofte sagt: ”Culture eats Strategy for Breakfast”.

God arbejdslyst til alle – og endnu en til lykke til Lundbeck. Det bliver spændende at følge jer.

 

Kontakt Storm, hvis du ønsker hjælp eller sparring til din, hvordan du arbejder med accept og kultur.

Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top