Six Sigma er en organisationsfilosofi indeholdende en række metoder og værktøjer til procesoptimering. Six Sigma bruges til at identificere og implementere kvalitetsforbedringer, og til at klarlægge, hvordan eksisterende og nye processer, services og produkter kan optimeres og effektiviseres. Metoden blev skabt i midt 1980’erne af Motorola, og blev senere kendt i forbindelse med Generel Electrics (GE) succes med deres Six Sigma implementering i 1990’erne. Gennem bl.a. data og statistik bidrager Six Sigma metoden til forbedring af organisationers præstation, interne systemer samt arbejdsgange med et kontinuerligt fokus på målinger, processer, mennesker, reduceret variation og kunden.

Ideelt set er målet for en organisation at opnå en sigma værdi på 6 sigma, svarende til en fejlrate på højst 3,4 fejl per million - en succesrate på 99,99967%. Det er dog ikke en standard der er ideel for alle processer i alle organisationer, men sigma-skalaen kan med fordel anvendes som mål eller baseline (udgangspunkt) for alle forbedringsprojekter.

Six Sigma associeres ofte med projektmodellen DMAIC (Define, Measure, Analyze, Improve og Control). En femtrinsmodel der anvendes struktureret til forbedring af eksisterende processer, services og produkter. Men Six Sigma er meget mere end DMAIC. Six Sigma indebærer også Design for Six Sigma (DfSS), som anvendes i udvikling eller re-design af processer, services eller produkter. Six Sigma er også procesledelse - det er ledelsesdelen der får Six Sigma modellerne, værktøjerne og tankegangen til at gå op i en højere enhed og sikre det rigtige fokus. Six Sigma er en filosofi, en måde at tænke kunder, data, mennesker og processer ind i samtlige arbejdsgange i organisationen – og hertil eksisterer der projektmodeller og konkrete værktøjer.

Six sigma er en metode der kan anvendes indenfor alle slags organisationer og brancher, på trods af sin oprindelse indenfor produktionsverdenen.

Læs mere om uddannelserne indenfor Six Sigma og Lean Six Sigma.

Læs mere om Six Sigma her.

DMAIC er en forbedringsprojektmodel som ofte anses for værende rygraden i Six Sigma metoden, og som udgør den oprindelige klassiske del af Six Sigma. Six Sigma projekter følger DMAIC-modellen stringent når eksisterende processer, produkter eller services skal optimeres. DMAIC står for Define, Measure, Analyze, Improve og Control og kan kort beskrives således:

• Define: Problemet defineres og foreløbigt mål fastsættes.
• Measure: Problemets størrelse måles og baseline (udgangspunktet) fastlægges.
• Analyze: Den grundlæggende årsag til problemet identificeres ud fra proces- og dataanalyse.
• Improve: Løsningen vælges og implementeres ud fra de fundne årsager og forretningsstrategien.
• Control: Målets opnåelse vurderes, forbedringen fastholdes og tjekkes løbende gennem data- og proceskontrol.

DMAIC-projekter er kendt for at skabe markante resultater for organisationer, med besparelser og gevinster i millionklassen. DMAIC-projekter udføres som led af en Six Sigma Green Belt eller Black Belt uddannelse hos Storm, for at sikre læring og anvendelighed af uddannelsen. Endvidere sikrer projektet kombineret med Six Sigma kurserne, at din uddannelse lever op til IASSC standarderne.

Læs mere om DMAIC-projektforløbet her.

Design for Six Sigma (DfSS) er en projekttankegang, som indeholder en værktøjskasse til at designe og udvikle processer, produkter og serviceydelser, så man undgår kvalitetsproblemer. DfSS anvendes både til design af helt nye produkter, processer og services, og re-design af eksisterende, eller som del af Improve-fasen i DMAIC-modellen. Fordelen ved at anvende DfSS er, at man fra starten af designer med udgangspunkt i kundernes forventninger, har en strømlinet proces og minimale omkostninger til dårlig kvalitet. DfSS handler om at tage udgangspunkt i kundernes krav og forventninger for at minimere risici og fejl senere henne i designprocessen.

DfSS indeholder ikke en standard projektmodel, hvorfor der arbejdes med forskellige projektmodeller. Grundlæggende bygger alle modellerne på samme principper og værktøjer, men varierer i fremgangsmåden. Projektmodellerne har mange konkrete værktøjer indlejret i faserne, som skal sikre kundefokus, forudsigelse af fremtidige potentielle risici og fejl i designet samt sikre kvalitet i performance. Figuren nedenfor viser seks forskellige projektmodeller indenfor DfSS (DCDOV, DMADOV, DCCDI, IDOV, DMEDI og DMADV).

Du kan også tage et uddannelsesforløb i DfSS, kontakt Storm og hør nærmere om dine muligheder.

Er I flere fra samme organisation der arbejder med design/re-design og ønsker mere viden? Så bør I overveje kursuspakken 'Proces- og produktdesign', hvor I får værktøjer, viden og fælles sprog tilpasset netop jeres behov.

Lean er en bestemt måde at organisere sin organisation på, som bl.a. bygger på Taylor og Fords optimering af arbejdsprocesser. Lean har fokus på kontinuerligt ’løbende forbedringer’ også kaldet ’den lærende organisation’, hvor du går fra ’det udførende’ til ’det lærende’. Lean opstod i 1960’ernes japanske bilindustri (Toyota Production), men blev først anerkendt, udbredt og navngivet som ledelsesfilosofi i 1990’erne, da forskerne Womack og Jones skrev bogen ’The Machine that Changed the World’. Kort beskrevet, bygger lean på de 5 lean principper:

1. Identificering af, hvad der skaber værdi for kunden
2. Kortlægning af værdistrømme og fjernelse af spild
3. Flow skabes omkring de værdiskabende aktiviteter
4. Skab ordestyret kundetræk
5. Stræb efter perfektion gennem løbende forbedringer

Alt produceres ud fra kundens behov og simple værdiflowsystemer, ofte refereret til som ’just-in-time’. Lean viser sig synlig i en organisation gennem såkaldte lean-tavler. Lean-tavlerne skal/kan bl.a. sikre overblik, planlægning, målstyring, opfølgning, udvikling og løbende forbedringer. Lean balancerer mellem udvikling og standardisering, og har fokus på løbende forbedringer, medarbejderdeltagelse og selvledelse.

I Lean taler man bl.a. om værktøjer som; 5S, Kaizen, Kanban, SMED, Audits, Gemba (synlig ledelse), Poka Yoke mm. Mange af disse værktøjer anvendes ligeledes i Six Sigma værktøjskassen.

Six Sigma og Lean supplerer hinanden godt og bygger ofte på mange af de samme værktøjer, derfor kaldes filosofierne ofte Lean Six Sigma.

Tag en uddannelse i Lean Six Sigma, se dine muligheder her.

I Lean Six Sigma kombineres Leanværktøjerne med Six Sigma værktøjerne og mindsettet. Leanværktøjerne har fokus på spild og flow som strømliner processer, sikrer en effektiv produktion samt løbende forbedringer, hvor Six Sigma også har fokus på variation, identificering af grundlæggende årsager bag et givent problem og så kigger Six Sigma dybere ind i kvalitet, fejlfinding og problemløsning. Samler du de to metoder, får du viden og kompetencer til at skabe et gennemført flow med fokus på kunderne, processerne, medarbejderne og data, uden spild. Derudover får du med Lean Six Sigma ’en lærende organisation’, hvor fokus flyttes fra ’det handlende’ og de hurtige brandslukninger til ’det lærende’, hvor du løbende forbedrer og sikrer, at problemer ikke genopstår.

Gennem tiden har der været stor diskussion om, hvorvidt Lean og Six Sigma er konkurrenter eller to metoder der supplerer hinanden godt. Vi vælger at se metoderne som yderst velsupplerende. Når du kombinerer de to metoder, får du Lean Six Sigma.

Hos Storm tilbyder vi vores Yellow, Green og Black Belt som Lean Six Sigma, du skal blot tage yderligere to kursusdage i lean tilkoblet din Six Sigma uddannelse, så bliver du Lean Six Sigma uddannet. Vælger du kun at tage de to Lean-kurser bliver du Lean Yellow Belt.

Foskellen mellem Lean og Six Sigma er et ofte stillet spørgsmål. Der findes flere forskelle og ligheder mellem Lean og Six Sigma. Lighederne ligger i filosofiernes fælles værktøjskasse og interesse i forbedringer. Forskellene ligger i, hvordan, hvor og hvornår forbedringen sker.

Lean bidrager, groft og forenklet sagt, ikke direkte til en øget kvalitet i produktionen. Lean er en metode skabt til at sikre en effektiv produktion – målt gennem minimering af spild og et optimalt flow med en minimal gennemløbstid samt løbende forbedringer. Leans fokus er at strømline processen, så der ikke er unødvendige procestrin eller arbejdsgange. Six Sigma supplerer Lean ved at være i stand til at gå mere i dybden i en mindre del af den samlede proces. Det vil typisk være der, hvor en enkelt del af processens variation er ude af kontrol og leverer fejl, men hvor det ikke er sikkert, hvori den grundlæggende årsag til problemerne består. Her bidrager Six Sigma med en tænkemåde og værktøjskasse til problemløsning, som Lean ikke kan tilbyde.

Man kan sige, at lean strømliner og ”rydder op” i organisationen, og Six Sigma sikrer kvalitet i produkter, processer og services.

Grundet filosofiernes tætte sammenhæng omtales de ofte samlet som Lean Six Sigma. De fleste Six Sigma uddannelser kan kombineres med Lean træning, så man bliver Lean Six Sigma uddannet.

Hos Storm tilbyder vi vores Yellow, Green og Black Belt som Lean Six Sigma, du skal blot tage yderligere to kursusdage i lean tilkoblet din Six Sigma uddannelse, så bliver du Lean Six Sigma uddannet. Vælger du kun at tage de to Lean-kurser bliver du Lean Yellow Belt.

Operational Excellence handler kort sagt om at være excellent til at levere værdi til sine kunder. Det handler om at forny og forbedre sig i alle virksomhedens processer for at skabe produktivitet og effektivitet. Gennem minimering af spild og fejl, strømlines og optimeres processer for at skabe en mere konkurrencedygtig og profitabel organisation.

Operational Excellence er ikke en metode, men en forretningsstrategi, der gennem ledelsessystemer og med kulturforståelse gennemsyrer den ønskede strategi i hele organisationen. Man kan i virkeligheden sige, at Operational Excellence kan ses som en overkategori til mange forskellige managementmetoder og filosofier (som Operational Excellence selv sin har oprindelse fra). Heriblandt er de mest kendte Lean, Six Sigma, Total Quality Management (TQM) og Business Process Management (BPM). Hver især, og på hver deres måde, har metoderne interesse i at skabe Operational Excellence.

Hvis en organisation ønsker at opnå Operational Excellence, er det afgørende, at man evner procesledelse og processtyring. Performance afhænger typisk af, hvor godt organisationens processer fungerer. Ikke af hvor godt den enkelte afdeling eller forretningsenhed gør det. Det er processerne samlet set, der leverer kundernes kvalitetsoplevelse, og det interne omkostningsniveau bestemmes i høj grad ligeledes af processernes præstation.

Er i flere fra samme organisation der ønsker viden og læring omkring Operational Excellence? Så kan I vælge en kursuspakke i f.eks. 'Procesledelse', hvor I på fire dage får værktøjer, viden og fælles sprog - tilpasset jeres behov. Læs mere om kursuspakken i procesledelse her.

Se øvrige kurser og kursuspakker indenfor Operational Excellence her.

Området for Business Process Management (BPM) er bredt. Det tilgås igennem nedenstående punkter:

Business process improvement – fokuserer på forbedringen af effekten og effektivisering af processen for resultater der kommer kunden og organisationen til gode ud fra et forretningsperspektiv.

Process automation – er en IT-centric fremgang, der søger at forbedre intern effektivitet, kontrol og forretningsagilitet ved at tilføre teknologi for at øge hastigheden i workflows, integrere systemer og databaser og håndhæve forretningsregler.

BPM som Ledelsesdisciplin – søger at lede og måle virksomhedens performance fra et end-to-end procesperspektiv og skabe en proceskultur for organisationen som helhed.

Som en forretningsdisciplin omfatter BPM alle tre punkter ovenfor. Når organisationen bruger BPM, bygger den en organisatorisk proceskultur med styring, konsekvente værktøjer og teknikker som procesmodellering, målinger, analyse og standardiserede applikationsværktøjer; og bruger disse til at forbedre processer for at øge den oprindelig ydeevne og fleksibilitet.

Business Process Improvement (BPI) - Det er en generel betegnelse og kan bruges i smalle og bredere arenaer. BPI kan involvere teknologi, men det behøver det ikke; det behøver heller ikke at være på tværs af organisationen – MEN, det indebærer en procesmetode. En metode til forbedringer, re-design og transformation af processer i din organisation.

Lær mere om BPM gennem kurset:

• Business Process Management (BPM)

Er I flere fra én organisation der ønsker viden om BPM? Så kan I tage kursuspakken i Procesledelse, hvor I på fire dage får værktøjer, viden og fælles sprog - tilpasset jeres behov. Læs mere om kursuspakken i Procesledelse her.

Total Quality Management (TQM) er en forretningsstrategi og filosofi, der har til formål at sikre en gennemført og total kvalitetsstyring i organisationen. TQM blev oprindeligt skabt til at sikre anvendelse af kvalitetsprincipper i hele organisationen. Den implicitte antagelse i TQM er, at med tilstrækkeligt fokus på kvalitet og forbedringer, vil lønsomheden følge.

TQM havde sin fremgang i 1980’erne og fik stor succes gennem kvalitetskontrol i produktionsvirksomheder, men blev senere indhentet af kvalitetsfilosofier som Lean og Six Sigma.

Gennem kurser eller uddannelse i Lean Six Sigma opnår du indsigt i de bærende principper i TQM.

En proces er et forløb af aktiviteter. Der kan tales om mange forskellige slags processer, f.eks. arbejdsprocesser, mekaniske processer, politiske processer, kemiske processer mm. Når der tales om processer indenfor Lean Six Sigma og procesledelsesverdenen, er en proces det forløb af aktiviteter der udføres i en given arbejdsproces – hvor arbejdsprocessen både kan udføres af medarbejdere, systemer eller maskiner. Procesoptimering handler således om optimering af ’den måde vi gør tingene på’.

Lær mere om proceskortlægning, procesledelse og/eller procesoptimering gennem en Six Sigma uddannelse eller via enkeltdagskurser. Se f.eks. kurserne:

• Analysere og designe processer
• Procesledelse og risikostyring
• Business Process Management (BPM)

SIPOC er et værktøj til proceskortlægning, men kan også bruges som planlægnings- og styringsværktøj i procesoptimeringsprojekter. SIPOC står for:

• Supplier: Den eller de, som leverer input til processen.
• Input: Materialer, ressourcer og data som er nødvendig for at gennemføre processen.
• Proces: Den proces, som er i fokus.
• Output: Et produkt eller serviceydelse, som er resultatet af processen.
• Customer: Kunden (ekstern eller intern) som modtager processens output.

SIPOC’en udfyldes ofte i fællesskab (i projektgruppen) for at skabe et fælles billede af processen, men kan også anvendes individuelt til identificering af problematiske processer. Der kan være forskellige formål med at lave en SIPOC, dels for at skabe enighed om, hvordan en proces reelt ser ud, identificere udfordringer/muligheder/forskelle i processen, identificere relevante målinger og identificere, hvordan en optimeret proces kunne se ud. Eller for at dokumentere processen. SIPOC’en kan ligeledes anvendes som planlægnings- og styringsværktøj hele vejen igennem et projekt, da man kontinuerligt kan gå tilbage til sin SIPOC og tjekke, hvordan nye initiativer påvirker øvrige faktorer i processen – vi kan altså holde øje med vores proces og potentielle risici.

SIPOC’en er et traditionelt værktøj indenfor Six Sigma og kan anvendes i alle faser af et DMAIC-projekt. F.eks. anvendelse i Define-fasen til at opnå enighed om processen, i Measure-fasen til at identificere målinger, i Analyze-fasen til at kortlægge årsager, i Improve-fasen til at tegne den nye proces, og i Control-fasen til at dokumentere processen. I DfSS kan SIPOC’en anvendes til at tegne og dokumentere den nye proces.

Læs mere om SIPOC’en her.

VOC står for Voice of the Customer.

CTQ står for Critical to Quality.

VOC er informationer om kundernes krav, ønsker og forventninger. Men kunders krav er sjældent målbare og særlig nemme at arbejde med, derfor vælger vi at oversætte vores VOC til såkaldte CTQ’er – vi giver kundekravene en meget operationel betydning og gør dem målbare. Når vi har omsat vores VOC til CTQ’er har vi en række specifikke og målbare kvalitetskrav, som vi kan arbejde videre ud fra. Lad os tage et eksempel:

VOC: Toget skal komme til tiden.

CTQ: Toget ankommer til perronen senest 1 minut efter den forventede ankomsttid i køreplanen.

Indenfor Six Sigma verdenen vil vi altid omsætte vores kundekrav til målbare og operationelle CTQ'er. På den måde sikrer vi, at vi har noget konkret og fælles at arbejde ud fra og hen mod. Når vi arbejder med VOC’er indenfor Six Sigma skal vi huske, at kunder både kan være interne og eksterne. Vores kolleger kan være kunder i optimeringen af nogle interne processer lige såvel som vores eksterne kunder.

Begreberne; VOC og CTQ er en integreret del af Lean Six Sigma tankegangen, hvor vi kontinuerligt måler vores processer, produkter og services ud fra kundens krav. Du kan lære mere gennem en Six Sigma uddannelse. Du kan også tage et enkeltdagskursus eller en kursuspakke tilpasset din organisation, se mere her.

Design of Experiments (DOE), også kaldet forsøgsplanlægning, er et effektivt værktøj til analyse og identificering af grundlæggende årsager til et problem, hvor mange forskellige faktorer kan have indflydelse. Gennem udvælgelse af de vigtigste faktorer og forsøg hvor faktorene kombineres, kan DOE bruges til at fortælle, hvilke faktorer der har den største indflydelse. DOE er et statistisk værktøj der hjælper en med at forstå årsag/effekt sammenhængen iht. et givent problem eller løsning. Værktøjet giver dig overblik over, hvilke kombinationer der fungerer bedst og værst sammen iht. dit mål. DOE kan desuden anvendes til at identificere, hvilke indstillinger der giver der ønskede resultat.

DOE er en del af Six Sigma værktøjskassen, og anvendes ofte i DMAIC og DfSS projekter. Du lærer mere om DOE gennem en Six Sigma Green Belt eller Black Belt uddannelse. Du kan også vælge at tage et enkeltdagskursus i DOE indenfor tre fortløbende niveauer:

• Datadrevet årsagsanalyse og Design of Experiments, DOE 1
• Datadrevet årsagsanalyse og Design of Experiments, DOE 2
• Datadrevet årsagsanalyse og Design of Experiments, DOE 3

FMEA står for Failure Mode and Effect Analysis. FMEA er et værktøj til at organisere og forudse mulige produkt- eller procesfejl og de risici, som er forbundet med disse fejl. FMEA udføres gennem et FMEA-dokument – et levende dokument, som løbende opdateres efterhånden som viden om processen øges. Der findes flere typer af FMEA, som anvendes afhængigt af det område man søger en risikoanalyse af, her er nogle eksempler:

1. System FMEA (System Failure Mode and Effect Analysis). Anvendes når vi skal arbejde med hele systemer/områder, og ikke en afskåret eller begrænset del af vores produkter, services eller processer.
2. Service FMEA (Service Failure Mode and Effect Analysis). Anvendes ved serviceydelser.
3. D-FMEA (Design Failure Mode and Effect Analysis). Anvendes ved produkt- eller ydelsesdesign ift. funktionalitet.
4. PFMEA (Proces Failure Mode and Effect Analysis). Anvendes ved procesdesign.
5. EMEA (Error Modes and Effect Analysis). Anvendes som afdækning af menneskelige fejlfaktorer.

Princippet for alle FMEA’er er, at ethvert trin skal analyseres for at afklare, hvad der kan gå galt og derefter prioritere, hvor designet skal være tolerant overfor fejl – eller være helt fri af fejl. FMEA’en giver indsigt i de utilsigtede konsekvenser og risici af en løsning inden implementering samt i drift.

FMEA værktøjet er en integreret del af Six Sigma værktøjskassen, og anvendes i både DMAIC og DfSS projekter og uddannelser. Du kan tage enkeltdagskurser hos Storm, hvor du lærer mere om FMEA:

• Risikostyring i udviklingsprojekter
• Procesledelse og risikostyring

Vi tilbyder også en 3-dages kursuspakke i Risikostyring, hvor du sammen med dine kolleger kan få et intensivt forløb tilpasset netop dine behov indenfor risikostyring. Læs mere om kursuspakken i Risikostyring her.

MSA står for Measurement System Analysis, eller MåleSystemsAnalyse på dansk. En MSA er en metode til at sikre, at vi faktisk kan stole på vores data gennem kontrol og test af vores målesystem. Vi afhænger i høj grad af, at vi kan stole på vores data i hverdagen, f.eks. når vi aflæser vægt, termometer, data fra it-systemer mm. Mennesker har en tendens til at stole blindt på vores målesystemer, men ethvert målesystem har variation – og denne variation skal både kendes og mindskes mest muligt. Vi identificerer, hvor stor en del af vores samlet variation der stammer fra vores målesystem, og sikrer både repeterbarhed og reducerbarhed i vores måleystem.

Når vi udfører en MSA indsamler vi data fra vores målesystem for at få et statistisk overblik over målesystemets variation. Ofte findes der overraskende variationssammenhænge i disse analyser, som har eksisteret længe uden nogen har sat spørgsmålstegn ved det. Først når vi er sikre på, at vi faktisk kan stole på vores data fra målesystemet, kan vi arbejde videre med pågældende data.

MSA’en er et klassisk værktøj indenfor Six Sigma filosofien. Og anvendes stort set altid i forbindelse med DMAIC-projekter og i Six Sigma uddannelser. Du kan lære mere om MSA gennem en Six Sigma uddannelse eller gennem enkeltdagskurserne i tre fortløbende niveauer:

• Statistisk proceskontrol (SPC), MSA og kapabilitet 1
• Statistisk proceskontrol (SPC), MSA og kapabilitet 2
• Statistisk proceskontrol (SPC), MSA og kapabilitet 3

Læs mere om MSA'en her.

Baseline er DMAIC-projektets målbare udgangspunkt, som fastsættes ved projektopstart for at vise ’hvor er vi nu’. Baseline er en yderst væsentlig måling, da denne senere skal kunne sammenlignes med resultatet af projektet, og vise en målbar fremdrift/forbedring. Baseline måles med udgangspunkt i projektets mål, som gennem DMAIC-projektmodellen bliver nøje defineret i define. Det vil være muligt at operere med flere baseline, hvis projektet har flere mål. Baseline i procesoptimeringsprojekter viser vi ofte som sigma-værdien samt grafiske billeder af udgangspunktet.

Lær at sætte baseline i dine projekter og lede gennem data via en Six Sigma uddannelse.

ADKAR er en model som anvendes i forandringsprojekter, til at vurdere og identificere forandringsmodenhed. ADKAR står for Awareness, Desire, Knowledge, Ability og Reinforcement, som kort kan forklares således:

A: Viden omkring forandringen og ændringsbehovet

D: Ønsket om at forandre og deltage i forandringen.

K: Viden til at kunne forandre og deltage i forandringen.

A: Evnen til at kunne udføre og deltage i forandringen.

R: Insisteren på vedvarende forandring og forankring.

Ved forandringsprojekter udarbejdes der spørgsmål til hvert trin i ADKAR-modellen, som samtlige berørte medarbejdere skal svare på og vurdere sig enig/uenig på en skala fra 1-5. Data fra undersøgelsen indsamles, der laves statistisk overblik over svarene, og du har nu nogle indikationer af forandringsmodenheden hos de enkelte medarbejdere – og også af afdelinger, hvis disse svar ønskes. Du har nu et udgangspunkt for videre arbejde med forandringen, som fortæller dig, hvor og hvordan du skal fortsætte forandringsrejsen. ADKAR arbejder ud fra forudsætningen om, at alle medarbejdere ønsker at deltage i forandringsprocesser, hvis blot de føler sig trygge og godt klædt på til forandringen.

I Six Sigma anvendes ADKAR ligeledes til at identificere forandringsmodenhed grundet anerkendelsen af, at forandringer ikke får effekt uden accept fra medarbejdere.

Storm tilbyder et enkeltdagskursus i ADKAR metoden kaldet:

• Forandringsledelse med fokus på individet.

Du kan også få en mere overordnet indsigt i ADKAR gennem kurset:

• Forandring og Forankring

Er I flere fra samme organisation der ønsker viden om forandringsledelse og ADKAR-modellen, bør I overveje kursuspakken:

• Forandringsledelse

Poka Yoke er en fejlsikringsmetode der understøtter implementering og forankring af nye processer. Gennem Poka Yoke minimerer du risikoen for en given fejl markant, enten ved at umuliggøre, at fejlen kan opstå, eller ved at få fejlen til at fremstå så tydelig, at ingen kan overse det. Poka Yoke forudsætter, at man har et klart og tydeligt billede af, hvordan fejlen opstår og hvilke konsekvenser det har. Poka Yoke metoden anvendes i virkeligheden overalt, f.eks. når du tanker din bil, er det ikke muligt at tanke mere benzin end tanken kan rumme. Eller når der kommer et tog over vejbanen sænkes bommene så du ikke kan gå/køre videre. Potentielle fejl minimeres gennem Poka Yoke indsatser.

Poka Yoke metoden ses ofte i Lean værktøjskassen, men anvendes ligeledes i Six Sigma i projektmodellernes implementering eller Control fase, for at sikre vedvarende effekt af løsninger og minimering af fejl. Samt i forbindelse med FMEA (Failure Mode and Effect Analysis), som du kan lære mere om på følgende kurser:

• Risikostyring i udviklingsprojekter
• Procesledelse og risikostyring

Hvis I er flere fra samme organisation, der ønsker viden om risikostyring, procesledelse og Poka Yoke, bør I overveje en af følgende kursuspakker:

• Risikostyring
• Procesledelse