Hvad er Six Sigma?

Six Sigma er en organisations- og ledelsesfilosofi der gennem fokus på kunder, data og mennesker arbejder med at skabe kvalitet i produkter, services og processer. Six Sigma har sin oprindelse i produktionsindustrien, men i dag anvendes filosofien i alle brancher. Six Sigma er kendt for sine dybdegående analyser af problemstillinger, der fordrer organisationer til at tænke i kunder (interne som eksterne), processer og data. Six Sigma løfter virksomheders indtjening ved dybdegående analyser af problemer gennem strukturelle metoder og værktøjer, inddragelse af medarbejdere for at skabe accept i forandringsprocesser og altid med et gennemgående fokus på kunden – da det er kunden der definerer kvaliteten.

Mange tror, at Six Sigma er lig med hardcore databehandling og statistik. Det er også sandt, at data og statistik er en stor del af måden, hvorpå der arbejdes, kommunikeres og besluttes på i Six Sigma projekter, men data anvendes kun i forståelige rammer, og hvor det giver mening. Data og statistik anvendes til at give organisationer et ”objektivt” grundlag for videre planlægning, arbejde og beslutningstagen i dagligdagen – noget medarbejdere kan tage udgangspunkt i.

Six Sigma indebærer løbende måling af performance. Six Sigma er en forbedrings- og udviklingsmetode der mindsker variation, men det er samtidigt en ledelsesfilosofi, der hjælper organisationer med at skabe vedvarende forandringer og et øget kundefokus. Metoden sikrer, at det daglige arbejde er tilpasset organisationens strategi(er) og efterspørgslen på markedet. Six Sigma er således en metode, som er forankret i topledelsen og ikke i kvalitetsafdelingen – Six Sigma kræver nemlig accept fra hele organisationen, da organisationsarbejde i sidste ende, er et arbejde med mennesker.

Six Sigma – den korte version

Six Sigma handler om kvalitetsstyring og kvalitetsledelse gennem data og processer. Six Sigma er en kvalitets- og ledelsesfilosofi der handler om at organisere virksomheders arbejdsgange, produktion og leveranceprocesser så de kvalitetsmæssigt kan imødekomme kundernes forventninger og behov. Gennem anvendelse af effektive metoder og værktøjer kan man årsagsanalysere kvalitetsudfordringer så man bliver i stand til ikke bare at symptombehandle, men reelt årsagsbehandle og forbedre.

Formålet med Six Sigma er at organisere virksomheden og virksomhedens processer, produkter og services, så virksomheden er i stand til at honorere kundernes forventninger mest effektivt og med færrest mulige omkostninger. Kort sagt, er god ledelse af forretningen alfa omega for Six Sigma implementeringens succes – da det er i ledelseslaget organisering og implementering planlægges og udføres.

Six Sigma er en metode som kombinerer forretningsstrategi og økonomi med en meget praktisk og konkret kvalitetsmetode. Pointen er, at medarbejderne tager ejerskab for processen/produktet, fordi de gennem forbedringsarbejdet opnår indsigt i egen rolle i leveringen af processen/produktet til kunden (interne kunder såvel som eksterne kunder). Kunderne, og deres krav, bliver konkrete og virkelige for medarbejderen. Koblingen mellem det overordnede strategiske og det helt jordnære daglige arbejde betyder, at der kan opnås markante resultater.

Six (6) sigma – Hvor kommer navnet fra?

Six Sigma er tæt knyttet til den statistiske verden, bl.a. grundet navnet ’Six sigma’, som henfører til sigma måleskalaen, der sammenligner output fra en proces med kundens forventninger. En værdi på 6 sigma svarer til at gøre det rigtigt i 99,99967% af tilfældene. Eller målt på en anden skala; at lave 3,4 fejl pr. en million muligheder. Formlen for at beregne antallet af fejl per en million muligheder er følgende:

Antal fejl per million = D / (N x O) x 1.000.000

D = Defekt (Defect). Antallet, hvor en begivenhed/varer ikke lever op til kundens forventninger.

N = Antal (Number). Antal producerede enheder i alt (i perioden for antal defects er opgjort).

O = Mulighed (Opportunity). Antal fejlmuligheder knyttet til den producerede enhed set ud fra kundens forventning.

Når antal fejl er beregnet, kan tilsvarende sigmaværdi aflæses i en såkaldt Sigma-tabel, og du ved nu, hvilken sigma værdi dit produkt/serviceydelse har. Målet er at skabe så lidt variation som overhovedet muligt, velvidende, at der altid vil være en vis variation i processer.

Ved en sigmaværdi på 6 opfyldes kundernes krav i 99,99967% af alle tilfælde. Det er meget ambitiøst, og nødvendigt i nogle processer, men bestemt ikke nødvendigt for andre processer. Arbejder du f.eks. med faldskærme eller medicin, er det nødvendigt med en yderst lav fejlrate – ideelt set ingen fejl. Arbejder du derimod med transport eller serviceerhverv, kan der måske tolereres en lidt højere variation i kvaliteten (alt afhængigt af fejlen), hvorfor en sigmaværdi på 6 ville være for højt som mål.

Six Sigma er ikke altid målet for alle virksomheder eller processer, men sigma-skalaen kan med fordel bruges som baseline (udgangspunkt – hvor er vi nu?) og mål for et givent forbedringsprojekt.

Six Sigmas baggrund og historie

Six Sigma filosofien har sin oprindelse i Motorola. I de tidlige 1980’er besluttede Motorolas ingeniører sig for at måle virksomhedens kvalitet ud fra fejl per. en million muligheder, som system til at styre produktionen med. Der var en erkendelse af, at det ikke er muligt at leve i en verden uden fejl. Der ville komme fejl på et eller andet tidspunkt. Målet blev så at begrænse, kontrollere og overvåge antallet af fejl. Det ultimative mål blev fastsat til en fejlrate på 3,4 fejl per en million muligheder, også kendt som 6 sigma.

I begyndelsen var metoden kendt som ’The Motorola Production System’. Det var først da metoden for alvor begyndte at sprede sig, at navnet Six Sigma begyndte at tage form. Resultatet hos Motorola blev en besparelse på over 16 milliarder dollars gennem helstøbt og gennemført Six Sigma implementering og procesoptimering. Dels ved at måle og optimere på eksisterende performance, og på at lukke og løse de problemer der kontinuerligt dukkede op – dét er sidenhen blevet grundstenen i Six Sigma metoden.

Motorolas succeshistorie spredte sig hurtigt, og mange andre virksomheder begyndte at berette om lignende flotte resultater. Et af de mere kendte af slagsen var i 1990’ernes Generel Electric (GE) – som mange stadig tror, står bag Six Sigmas oprindelse grundet deres succes. GE igangsatte i 1997 ’verdens største kvalitetsinitiativ’ (som de selv kaldte det) på baggrund af en global brugerundersøgelse. Six Sigma blev implementeret i hele organisationen, på alle sites og niveauer. Det første år alene brugte GE 200 millioner dollars på Six Sigma implementeringen i uddannelse af medarbejdere og gennemførsel af projekter – de gik fra 200 til 3000 projekter årligt med en gennemsnitsvarighed på 7 måneder. Efter det første år var der skabt besparelser på 170 millioner dollars – så implementeringsomkostningerne var næsten indtjent allerede efter det første år.

Hos GE startede Six Sigma som projekter, uddannelser og værktøjer i produktionen, men udviklede sig til at være en gennemsyret tankegang i hele organisationen. Det blev en ledelsesform, og måde at tænke og handle på i organisationen. Der blev skabt et fælles sprog i hele organisationen – et fælles Six Sigma sprog, som sikrerede ultimativt samarbejde og forståelse på tværs af afdelinger, sites og processer. Six Sigma blev en kæmpe succes for GE, hvor medarbejdernes opbakning betød alt for denne succes.

Der er sandsynligvis mange faktorer der har spillet en rolle for GE’s succes med Six Sigma, men både Motorola og GE’s Six Sigma historier har lagt grundlaget for, hvordan vi tænker en komplet og succesfuld Six Sigma implementering i dag.

Six Sigma har udviklet sig meget sidenhen, fra forbedringsmodel til en ledelsesfilosofi, hvor medarbejdernes inddragelse og accept betyder ligeså meget som selve løsningen, værktøjerne og implementeringsstrategien. I dag handler Six Sigma altså også om mennesker og kultur, da det ikke er muligt at opnå den fulde effekt af en løsning uden accept fra dem løsningen kommer til at påvirke.

Six Sigma er mere end DMAIC-modellen

Six Sigma forbindes ofte med projektmodellen DMAIC (Define, Measure, Analyze, Improve & Control), som anvendes ved optimering af en eksisterende proces. Men der findes mange forskellige roller og veje ind i Six Sigma verdenen, og derfor kan det også være udfordrende at skabe sig et helstøbt billede af, hvad Six Sigma er for en størrelse.

Vi kan arbejde med en overordnet organisatorisk Six Sigma tænkning eller specifikke værktøjer. Vi kan skabe en synlig Six Sigma kultur eller en mere tilbagetrukken. Vi kan begrænse Six Sigma anvendelsen til enkelte projekter eller udbrede anvendelsen til organisationen som helhed. Men ligegyldigt, hvordan vi arbejder med Six Sigma, arbejder vi med at udvikle og forbedre nogle processer, produkter eller serviceydelser.

Six Sigma pyramiden – Six Sigma er mindst tre ting

En typisk misforståelse er antagelsen; at Six Sigma er lig med DMAIC-projektmodellen (Define, Measure, Analyze, Improve og Control). Det er naturligvis sandt, at DMAIC-modellen er en stor del af Six Sigma, og den traditionelle Six Sigma tænkning, men Six Sigma er langt mere end bare DMAIC.

Når vi skal forstå, hvad Six Sigma er, må vi også forstå, at six sigma består af tre overordnede områder; Design for Six Sigma (DfSS), DMAIC og Business Process Management (BPM) – hvor alle tre områder altid tager udgangspunkt i kunden.

Alle tre områder omfatter Six Sigma. Hvornår hvilket anvendes afhænger af, hvilket projekt/problem du har.

Lad os tage en hurtig gennemgang af de tre områder:

Design for Six Sigma (DfSS): Anvendes, når du ikke kan løse et problem ved at forbedre den eksisterende proces/produkt, og derfor skal have udviklet eller re-designet produkter/processer der imødekommer problemet. Eller hvis du skal udvikle et helt nyt produkt/proces/serviceydelse.
DMAIC: Anvendes, hvis du ikke kender årsagen eller løsningen på et problem i en eksisterende proces/produkt – DMAIC er den klassiske procesoptimering.
Business Process Management (BPM): Anvendes, når du skal sikre effektiv procesledelse, ved at måle på din kvalitet og igangsætte forbedringer ved kvalitetsudfordringer. Det er denne ledelsesdel (BPM) der skaber den helstøbte Six Sigma tænkning, og sikrer succes med både DMAIC og DfSS.

Six Sigma pyramiden fortæller os, at vi kan arbejde med Six Sigma på mange forskellige måder, indenfor forskellige organisatoriske niveauer og kontekster. Vi kan bruge Six Sigma i vores daglige ledelse (Business Process Management), til at optimere eksisterende processer (DMAIC) eller til at skabe helt nye processer og løsninger (DfSS).

Arbejdet med det ene område udelukker ikke det andet. Man kan sagtens arbejde med flere områder i pyramiden på samme tid. Ønskes en helstøbt Six Sigma kultur med vedvarende fokus på kvalitet og procesoptimering, vil det være nødvendigt at arbejde med alle tre områder, og i den daglige ledelse på alle organisatoriske niveauer.

Det er dog stadig væsentlig at holde sig skildringen mellem de tre områder for øje, da denne fortæller os noget om, hvilken tilgang vi skal arbejde med Six Sigma på. DMAIC har til formål at forbedre eksisterende produkter/processer med udgangspunkt i kundernes forventninger. I DfSS har man også fokus på kundekrav, risikostyring og design, men her designes eller re-designes processer/produkter med udgangspunkt i kritiske parametre (defineret ud fra kundens krav). Når vi arbejder med Business Process Management (BPM) er det en mere overordnet proces-, kultur- og forandringstænkning vi fokuserer på, det hjælper os med at igangsætte de rigtige forbedringsaktiviteter og sikre gennemgående anvendelse og forankring af øvrige Six Sigma initiativer – f.eks. i DfSS og DMAIC.

Mindsettet i Six Sigma er det samme, uanset hvilken af de tre områder i pyramiden vi arbejder med. Six Sigma har altid fokus på data, kunder, mennesker og processer, men de værktøjer der anvendes indenfor hvert område kan variere.

Six Sigma er mere end data og statistik

Six Sigma handler ikke kun om data og statistik. Det er en ledelses- og organisationsfilosofi med fokus på både processer, kunder og data. Mange bliver skræmt over den statistiske terminologi eller tanken om at arbejde med data, men vi glemmer ofte, at data blot repræsenterer vores virkelighed – noget vi alle kender til.

Erfaringer viser, at folk uden statistisk baggrund eller forståelse, som påbegynder en Six Sigma uddannelse, hurtigt lærer, at metoden i virkeligheden blot er ’almen rationale’ sat i system. Alle kan arbejde med Six Sigma, og alle kan tage en Six Sigma uddannelse og skabe procesforbedringer på deres arbejdsplads. Værktøjerne og tankegangen tilpasses de enkelte projekter og organisationer – i sidste ende arbejder alle organisationer med kunder, data og processer.

Hvordan gør Six Sigma for alvor en forskel?

Six Sigmas fulde potentiale slår igennem, når metoden ikke kun bruges som projektmetode, men også som gennemgående forretningsudviklings- og kvalitetsstyringsfilosofi. Den store forskel kommer først for alvor, når man har en committed ledelse, som selv går forrest, og som sørger for, at medarbejderne er med. Dét er afgørende for Six Sigma succes!

Metoden har et stort potentiale, der omfatter gevinster som:

Økonomiske positive bundlinjeresultater
Optimering af processer og elimination af spild
Beslutninger baseret på fakta og data (fremfor mavefornemmelser og meninger)
En procesorienteret metode, som skaber hurtig gevinst og målbare resultater
En metodik, som sikrer ejerskab til projektet er løst
En værktøjskasse, som danner et fælles sprog på tværs af organisationen
En god måde til at fastholde, udvikle og spotte nye ledertalenter
En ny kultur, hvor medarbejderne får mere indflydelse – og lettere kan bidrage til gode resultater.

Selv når metoden ikke bruges som organisationens gennemgående strategi, kan der hentes betydelige gevinster gennem enkelte Six Sigma projekter eller værktøjer – også ved tilsyneladende uløselige udfordringer, som Six Sigma nærmest efterhånden er kendt for, at kunne løse. F.eks. opnår et klassisk DMAIC projekt gennem en Six Sigma Black Belt uddannelse ofte gevinster og besparelser i millionklassen.

Six Sigma uddannelser

Når du uddanner dig indenfor Six Sigma, uddanner du dig i såkaldte bælteforløb på forskellige niveauer. Du kan uddanne dig:

Uddannelser behøves ikke tages kronologisk. Du kan sagtens starte direkte med en Six Sigma Black Belt uddannelse, eller du kan vælge at starte fra begyndelsen af bælteuddannelserne – det afhænger af dine behov og ambitioner.

For at sikre kvalitet og ensartethed i Six Sigma uddannelserne, er der dannet standarder for uddannelserne, hvor de skal leve op til en række krav indenfor en såkaldt IASSC certificering. Du bør altid vælge en udbyder der lever op til IASSC standarderne – hvilket Storm – House of Six Sigma naturligvis gør. Derudover lever Storm også op til de amerikanske OSU standarder.

Kvalitetsproblemer og dårligt fungerende processer koster dagligt virksomheder rigtigt mange penge. Med en uddannelse i Six Sigma bliver du i stand til at minimere omkostninger til dårlig kvalitet (Cost of Poor Quality, CoPQ) og forbedre kunde- og medarbejderoplevelsen samtidig.

Læs mere om Storms Six Sigma uddannelser her.

Læs mere om Storms enkeltdagskurser og kursuspakker her.

Lær mere om Six Sigma – Community eller bog?

Udover, at du selvfølgelig kan tage en Six Sigma uddannelse eller enkeltdagskursus, kan du også lære mere om Six Sigma gennem Storms Lean Six Sigma Community. Du får login til vores virtuelle Community platform, hvor du finder artikler, nyheder, debatter, arrangementer mm. Læs mere om vores Community her.

Du kan også købe bogen ’Six Sigma’ – en grundbog i Six Sigma. Du kan købe bogen som i-book her. Ønsker du et fysisk eksemplar af bogen, kan du skrive en mail til info@storm.dk – vi har stadig enkelte eksemplarer på lager. Vi er meget stolte af vores Six Sigma bog – du kan læse det første kapitel af bogen her.

Endeligt kan du følge med i Storms artikler, arrangementer og indlæg her på vores hjemmeside. Vi poster også løbende på vores facebook, LinkedIn og Youtube profil.