Skip to content

Big data…. Bigger data? Right data? Er vi klar til Big data

Big Data konference 2018 referat

Tak til alle jer, som kom forbi vores konference i går.

Den 7. juni 2018 havde vi inviteret til en konference om Big data. Det skulle være en mulighed for at forstå, reflektere og set lidt Big data i praksis. Det lykkedes, og det blev en god dag. En dag med mange input og diskussioner.

 

Claus Kenberg, som er Chief Digital Officer hos Saxo.com fortalte om deres imponerende rejse. Gennem brug af stadig mere strukturerede og realtime tilgængelige data er det lykkedes saxo.com at øge deres omsætning betydeligt – og med stadig mindre spam af deres kunder. Vibeke Bagger fra DNV fortalte om, hvordan de understøtter kunders supply chain gennem brug af benchmarkteknologi og blockchains. Det etiske perspektiv ved brug af Big data, blev dækket af Gry Høngsmark Knudsen, som er lektor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet. Per Vase fra NNE og Malcolm Moore fra SAS berørte værktøjer herunder, hvordan forsøg kan hjælpe med at forstå processernes performance. Endelig sluttede Marianne Toft af med at fortælle om datastrategi hos Novozymes.

 

På tværs af de spændende foredrag og opfølgende spørgsmål, gav dagen anledning til en række spændende pointer og udfordrende refleksioner undervejs. Tænk selv over følgende:

  • Har I Big data eller bare bigger data? Det kan jo handle om større datamængder end vi lige er vant til. Tak til Internet of Things.
  • Er data i et format, som kan analyseres? Og er det robuste og valide data? Og kender vi alle de mulige datakilder?
  • Er data indsamlet og renset på en konsistent måde?
  • Hvad er egentlig jeres strategi omkring data? Ville den øverste ledelse mon være enig i betragtningerne?
  • Hvordan prioriteres opgaven i jeres organisation?
  • Kunne man starte småt, for at vise værdien af big data? Også selv om man fokuserede på de eksterne kunder?
  • Skal data bruges til at følge op på performance eller give fornyet indsigt?
  • Hvordan skal jeres strukturer til at vidensdele på tværs sættes op?
  • Har I tænkt over, om der er forskel mellem procedurer og praksis, når I indsamler og opbevarer data?
  • Kunne I opbygge en stadig større forståelse for datadrevne beslutninger?
  • Tjek ledernes mindset – og sæt big data ind i den kontekst. Kunne det være et godt udgangspunkt?

 

Tak for en god og inspirerende dag. Tak til oplægsholdere og til deltagere. Det er gennem inspiration og dialog, at vi alle lærer og bliver i stand til at handle anderledes i morgen.

Efterlad en kommentar




Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top