Skip to content

En lille historie – Optimering af processer

Vi blev kontaktet af en mindre handelsvirksomhed, som havde behov for lidt indspark udefra. Egentlig gik det meget godt. De havde glade og stabile kunder. Det var bare som om, at der internt var lidt uro. Der opstod diskussion om hvem, der egentlig havde ansvar for hvad. Særligt hvis der var problemer med bl.a. en ordre. Det var heller ikke altid, at afdelingerne helt havde samme opfattelse af, hvordan virkeligheden så ud.

Der var brug for at prøve noget andet. Der var brug for at skabe en bedre kommunikation på tværs af afdelingerne. Gerne baseret på en fælles forståelse af de arbejdsgange og processer, der gik på tværs af organisationen. Det ville oven i købet måske være muligt at gøre tingene lidt smartere – og dermed ville de have knapt så travlt i perioder.

 

Start med at skabe en fælles forståelse – og et fælles sprog

Vores indsats skulle leveres gennem længere tid. Der skulle opbygges et samarbejde, så medarbejderne på længere sigt selv ville være i stand til at skabe de optimale løsninger.

 

Vi startede samarbejdet med en fælles workshop

Gennem handlingsorienteret læring opbyggede vi sammen med medarbejderne en platform for at arbejde med de interne processer. Vi definerede roller, udviklede redskaber til at kortlægge og analysere arbejdsgangene. Alt gennem sjov og engagement. Så lærte vi også alle sammen hinanden rigtigt godt at kende.

 

De spillende trænere

Igennem en lang periode fungerede vi som spillende trænere. Det vil sige, at vi var med hele vejen – enten på banen, hvor vi aktivt deltog i arbejdet med at kortlægge og forbedre processerne, eller vi stod på sidelinjen og hjalp med at generere idéer. Både idéer til  selve arbejdet – men også til hvordan de bedre kunne snakke sammen i hverdagen.

 

Mangler du lignende hjælp og sparring?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du står med spørgsmål, behov eller kommentarer. Vi skræddersyr altid vores forløb, så de passer til netop dine behov og ønsker. Kontakt her.

Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top