Skip to content

Spred Six Sigma i organisationen

Six Sigma trappe

For nyligt afholdte vi endnu et af vores virtuelle tema-møder. Denne gang fik vi besøg af Søren Pehrson fra virksomheden Haldor Topsoe, som fortalte om deres fortsatte rejse med Six Sigma. 🚀 Her blev vi blandt andet klogere på “Six Sigma trappen”, som Søren præsenterede for os. Et spændende oplæg fra en interessant virksomhed. En del af dialogen gik på “trappen”, hvor hvert trin er med til at sprede Six Sigma i organisationen. Tag et kig – måske du kan blive inspireret?

 

Et kort overblik over, hvordan du kan komme i gang med at sprede Six Sigma i organisationen.

 

Første skridt på vejen er selvfølgelig at uddanne dig. Bliv klogere og undersøg, hvordan Six Sigma faktisk kan være relevant for dig/jer. Her kan vi hjælpe. Hos os kan du uddanne dig på forskellige bælteniveauer og enkeltdagskurser. Brug simple grafiske og visuelle værktøjer, når du begynder at fremlægge din rejse med Six Sigma for andre. Dem får du heldigvis undervejs i undervisningen.

Når du er kommet i gang og måske har fået et bælte, kan du begynde at køre mindre projekter i virksomheden. Alliér dig med en fra ledelsen og sørg for, at du ikke er den eneste, der føler, at det du laver giver mening. De små sikre sejre giver dig mod på mere. Og når dine kollegaer eller medarbejdere fortæller dig, at de ikke helt forstår, hvad du mener, så er det fordi, de faktisk gerne vil forstå.

Så gælder det for dig om at være “købmand”, og sælge den kompetenceudvikling, som du har fået hos Storm (😉) til dine kollegaer. Spred din viden og erfaring med Six Sigma, fortæl hvad det er, og hvorfor det giver så god mening. Det giver jer en fælles forståelse og sprog, som får jer langt. Vær på samme side, og dan jeres eget lille community og netværk, så du ikke står alene i organisationen. Uddan kollegaer på samme bælte niveau, så I løbende bliver flere med samme kompetencer og værktøjer, der yderligere kan sprede budskabet.

 

Brug for hjælp til at komme i gang?

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere hjælp. Sammen kan vi finde ud af, hvad der giver bedst mening for jer.

 

🙏 Stor tak til Søren for at dele ud af sin og organisationens erfaringer, og til alle jer, som deltog i mødet.

 

Kunne du tænke dig at deltage i næste tema-møde og få viden, indsigt og inspiration? Skriv til os eller læs mere her.

Efterlad en kommentar




Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top