Skip to content

Hverdagens helte – om at slukke ildebrande

proaktiv vs reaktiv

De ildebrande, som enhver arbejdsplads oplever – og hvor der ikke altid er fælles fokus på brandsikkerheden

 

Vi kender det alle sammen.  Følelsen af, at der på arbejdspladsen er nogle, som kan trylle. Og helst først tryller, når problemet er nået en vis størrelse. Intet sker af ond vilje. Vi har bare vænnet os til, at problemer skal fikses, ikke undgås. Så vi slukker i overført betydning ofte brande – i stedet for at fokusere på, at de slet ikke kan opstå.

 

Godt i gang med dagens opgaver opstår der pludseligt et problem. Man kontakter en kollega, som prøver at hjælpe. Der går ikke lang tid, så bliver man enige om, at man i stedet må have fat i en eller anden specifik kollega. Hun ved mere… og fik det jo fikset sidste gang. Måske hun var med til at udvikle og implementere den specifikke løsning, som nu driller. Eller også har hun bare en særlig erfaring, som ingen kender. Vi ved ikke hvorfor. Det virker som om hun kan noget med trylleri. Trylleri, som hjælper, når it-løsningen er gået ned. Trylleri, når linjen ikke producerer emner, som forventet. Og alt måske ender med at gå i stå.

 

Har vi et fælles mål om at få branden slukket?

Virkelige ildebrande skal slukkes… og helst forhindres i at opstå. Derfor er brandvæsnet en vigtig brik i vores civile samfund – og derfor er brandmænd i en venteposition, hvis der ikke er en brand at slukke. De fungerer som et beredskab, der skal være klar. Ildebrande kan have alvorlige konsekvenser. Så brandsikkerheden er et fast tema i langt de fleste organisationer. Og så i samfundet har vi lovgivning, best practice etc. til at minimere risikoen for at brande opstår. Godt suppleret af beredskabsplaner og udstyr i langt de fleste organisationer.

 

Det forholder sig lidt anderledes, når det er ildebrande i overført betydning. Der kan være forskellige interesser, perspektiver og følelser på spil. Organisatorisk eller personligt båret. Måske ovenikøbet set lidt som en magtkamp, der løbende sættes i gang.

 

Nogle siger, ”at viden er magt”… og det ses vel brugt i nogle typer af organisationer? Eller måske er motivet mere følelsen af uundværlighed, som træder ubevidst ind? Sikkert menneskeligt og naturligt. Det ville bare ikke være legitimt eller særligt effektivt ved en virkelig ildebrand.

 

Skal vi ikke fokusere på, at brande ikke kan opstå?

Så hvorfor er det stadigt muligt at belønne brandmandsadfærd? De får fikset problemet. IT-ystemet fungerer igen. Produktionslinjen kører igen. Vi ved ikke helt hvad problemet var – men det blev fikset og brandmanden fik ros. Det potentielle produktionstab, tidstab eller lign. blev begrænset.

 

Men er det en langsigtet løsning. Burde vi ikke hylde de usynlige brandmænd? Dem, som med indsigt og best practice undgår, at problemerne opstår. De historier fortælles sjældent. Ikke af ond vilje – men fordi der er mest opmærksomhed og største fokus fra ledelsen, når tingene ikke virker. Det må kunne gøres bedre!

 

Så kære jer, som bærer et ansvar og/eller kan være med til at ændre kulturen. Tænk over følgende:

 

  • Hvem hyldede du sidst? Var det en brandmand?
  • Har I fokus på brandsikkerheden i overført betydning?
  • Hvem bruger energi på at undgå at brande opstår?
  • Hvordan kan du sikre, at jeres organisationskultur kommer til at handle mere om brandsikkerheden end selve brandslukning?

 

Vil du finde mere inspiration samt metoder og værktøjer, så kig her.

Efterlad en kommentar




Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top