Skip to content

Hvordan kan vi skabe opmærksomhed på vores blinde pletter?

DMAIC skal sikre indsigt – men får vi faktisk skabt den fulde indsigt? Eller er der blinde pletter, som vi endnu ikke er bevidste om. Måske vi bør skele lidt til JOHARIs vindue for at finde inspiration til at forstå de blinde pletter.

Tilbage i midten af 1950’erne udviklede psykologerne Joseph Luft og Harry Ingham det såkaldte JOHARI-vindue. En enkel model, som skulle hjælpe med at øge egen selvindsigt. Og som i dag bliver repræsenteret, beskrevet og anvendt på mange forskellige måder. Typisk som et dialog- og/eller refleksionsværktøj til at forstå hvordan man opfatter sig selv, kommunikerer om sig selv etc. Men modellen kan måske mere end det.

DMAIC påstås at være en datadrevet metode, som med en ”naturvidenskabelig tilgang” sikrer, at vi forstår et problem – og derefter arbejder objektivt henimod en fælles løsning, som kan sikre, at fejl rettes og/eller, at vi får udnyttet en potentiel mulighed.

Vi antager dermed, at vi faktisk får udnyttet al indsigt og skabt den bedste løsning. Men hvad ville der egentlig ske, hvis vi ”udsatte DMAIC vinklen for JOHARIs vindue”? Ville der komme ny viden? Nye blinde pletter at tjekke? Ny læring, som kunne bidrage til en bedre løsning?

JOHARIs vindue – to dimensioner omkring ”det kendte” og ”det ukendte”

De to dimensioner ”det kendte” og ”det ukendte” splittes hver især ud fra, hvorvidt man selv kender det eller andre kender det. Alt i alt kommer der hermed fire situationer:

  1. Det jeg selv kender – og som andre kender. I dette felt ligger facts og det, som jeg følger mig tryg omkring
  2. Det, som jeg ikke selv kender, men som andre ved om mig. Ofte betegnet som ”min egen blinde plet”
  3. Det, som jeg selv ved – men som overfor andre er skjult eller ukendt
  4. Det ukendte – det som ingen; hverken mig eller andre, endnu ved – og som kan have potentiale til at påvirke de andre områder/”vinduer”

Tænk om vi nu kunne anvende disse dimensioner og indsigter til at udfordre viden skabt gennem et DMAIC-projekt. Tænk om vi kunne begynde at formulere nogle spørgsmål, som ville gøre os mere bevidste om den viden, som benyttes gennem projektet.

I ovenstående figur har vi forsøgt at oversætte JOHARI til et mere explorativt sprog – som efterfølgende kan koble til vores klassiske DMAIC-tænkning. Vi taler ofte om at bekræfte vores antagelser, hypoteser etc. Vi definerer scope og vælger metodisk tilgang ud fra den kendte viden.

Med JOHARI-vinduet kan vi måske få lejlighed til yderligere refleksion omkring den faktiske viden. Og måske kortlægge de nye ukendte vinkler, som bør undersøges nærmere.

Kig på de 4 felter – og overvej hvordan de kunne anvendes:

Det kendte vindue – bruges typisk til ”just-do-it”; et kendt problem med en kendt løsning. Hjælper os med at definere scope; og forklare kendt viden i egen organisation. Det kan også være helt kendte udfordringer, hvor alle har erkendt, at det ved man ikke så meget om, men også har konkluderet, at det nok ikke har betydning.

Det skjulte vindue – her lægger vi som regel vores DMAIC-fokus; hvis vi ellers tør! Det er her, at vi er nødt til at anerkende, at der er noget, som vi ved, at vi ikke ved – og heller ikke helt kender konsekvenserne af. Eller måske ikke er sikre på hvordan vi skal tackle det. Det kan også være i dette vindue, at vi finder den viden eller manglende indsigt, som man ikke får talt om. Fordi det simpelthen ikke er legitimt at sige sandheden. Det kan således være i dette felt, at viden/læring i organisationen faktisk kan kobles til organisationskulturen.

Andre gange kan det også hænde, at det vi ikke ved ender, som ”out of scope”, da vi ikke kan kontrollere det. I de tilfælde, så vær meget mere bevidst om valget. Måske var det noget, som vi faktisk burde vide mere om.

Det blinde vindue – den indsigt, som andre måske har, men som af forskellige årsager ikke bæres ind i projektgruppen. Det kan være som følge af et for snævert scope, forkerte eller manglende ressourcer tilknyttet til projektet – eller en hel klar fornemmelse for problemet/opgaven. Har I som projektgruppe en fornemmelse af en eller flere ”blinde pletter”, så se om der er kolleger, som kan hjælpe med at åbne dette vindue – og give den nødvendige indsigt.

Det ukendte vindue – alt det, som ingen ved. Det kan ligge godt gemt, fordi ingen turde udfordre de givne specifikationer langt udover de kendte grænser. Eller fordi der er nogle muligheder, som for mange år siden ikke var muligheder… og derfor er diskussionerne, forsøgene eller lignende aldrig blevet undersøgt for alvor.

Brug denne lille fortolkning af JOHARIs vindue til at drøfte og undersøge jeres viden. Måske ikke bare i DMAIC-projekter – men hver gang, at I diskuterer noget. Begynd at undersøge hvad I egentlig ved. Hvad I ikke ved. Hvad I gerne ville vide. Og hvad der måske ikke tales så meget om…. Den viden, som nogen måske skulle prøve at udfordre og udforske for langt bedre at forstå hvad der egentlig sker.

Det kan være, at der ligger nye muligheder og venter. Ofte skal vi kigge efter de blinde og/eller skjulte pletter for at finde nye muligheder.

Hvad venter du og din organisation på?

Efterlad en kommentar





Kan vi hjælpe dig?

Kontakt os på 7020 7141 eller udfyld formularen nedenfor hvis du har spørgsmål til dine mange muligheder, vi står klar.

Invalid Email
Invalid Number

Spændende kurser

Se flere spændende kurser i vores kursusoversigt.

Six Sigma Black Belt / Lean Six Sigma Black Belt

Med Six Sigma Black Belt uddannelsen bliver du en eftertragtet medarbejder, der ...
Læs mere

Datadrevet ledelse

Mange organisationer styres typisk gennem økonomi og aftalte KPI’er. Med dette kursus ...
Læs mere

Forandring og forankring

Gode projektmodeller giver ikke resultater i sig selv.  ”It’s a 90% people ...
Læs mere

Design for Six Sigma, DfSS

Design for Six Sigma (DfSS) anses for at indeholde nogle af de ...
Læs mere