Hvorfor skal vi overhovedet fokusere på modenhed? Giver det mening for alle typer af organisationer? Og overvej disse 5 spørgsmål for jeres organisation.

Stadig flere forskellige områder bruger modenhedsmodeller – eller ofte kaldet ”maturity models”. Modellerne hjælper typisk med at give en organisation en idé om hvor et produkt, en proces, adfærd eller et givent performanceområde kan indplaceres ud fra et bestemt perspektiv.

Modellerne giver med andre ord mulighed for at benchmarke op imod lignende organisationer – eller skaber en mulighed for at vurdere funktioner, processer eller lignende internt i egen organisation.

Softwareudvikling ses som starten på maturity tænkningen

Som meget anden tænkning og udvikling, så stammer maturity også fra det amerikanske forsvar. Op gennem 1980’erne var der en del SW udvikling, hvor både budget og indhold ikke lod sig styre. Det lyder vel egentlig også som noget, vi har set her hjemme i Danmark. Så selve problemstillingen var sådan set relevant – og er det måske stadig, men det er en anden snak.

Erfaringerne i USA betød imidlertid, at forskere på Software Engineering Institute, Carnegie Mellon University i Pittsburgh, Pennsylvania, i slutningen af 1980’erne udgav de første tanker om en Capability Maturity Model. Modellen skulle sikre, at der var en ensartet adfærd blandt medarbejderne, så de arbejdede sammen for at sikre en robust software udvikling.

Modellen udvikledes til en egentlig standard – og hurtigt kom idéen om at bruge det indenfor andre omåder. Typisk indenfor områder, hvor processer, kompetencer og adfærd har stor indflydelse på den faktiske performance.

Særligt indenfor processer og kvalitet er der megen inspiration at hente. Vi ser også stadig flere arbejde med begrebet ”data-modenhed”. Det skal simpelthen indikere, at data får stadig større betydning – og dermed bliver det stadig mere afgørende, at data indsamles og anvendes på robuste måder.

Den typiske opbygning af en maturiy model

En maturity model dækker typisk et antal forskellige aspekter indenfor det givne område. Ofte er der 5 – 8 forskellige aspekter, som hver især skal afdækkes ud fra samme skala. Aspekterne handler ofte om mål og scope, ønsket adfærd, procesforståelse og evt. bestemte practices, som ønskes fremmet i organisationen. Indenfor kvalitet kunne det f.eks. være: ledelsesadfærd, kvalitetsomkostninger, kundefokus, problemløsning, kvalitetsforbedringer og medarbejdertræning.

Indenfor hvert aspekt opsættes typisk som 5 forskellige stadier (en skala), som hver især dækker en vis modenhed. Skalaen bygges typisk op ud fra:

1. Initial/adhoc – startpunktet, hvor det meste er udokumenteret og nyt
2. Repiterbart – nu ses tegn på, at noget er dokumenteret og det gøres på samme måde
3. Defineret – der foreligger en standardisering, som benyttes
4. Kapabelt og målbart – der kobles nu målinger til den givne aktivitet, så det faktisk er muligt at forstå og sammenligne
5. Efficient – høj grad af standardisering og robusthed; med faste forbedringsrutiner

Det sidste stadie 5 omtales nogle gange også som ”verdensklasse” – her er der best practice at hente for mange.

Alt i alt giver en maturity model en fælles organisatorisk forståelsesramme, hvor både mål og adfærd kobles. Hermed er der mulighed for at lave benchmarks, vurdere den enkelte enheds udvikling og endelig sikres et dialog værktøj på tværs af roller og enheder i organisationen.

Hvad hvis man nu slet ikke synes, at maturity modeller giver mening?

Synes man, at maturity modeller lyder store og forkromede – og slet ikke noget, som kan anvendes i egen organisation, så overvej det lige en ekstra gang.

De 5 spørgsmål, som du kunne tænke over

1. Måler I typisk på både jeres output, input, processer og kvalitet?
2. Er der en løbende indsigt omkring jeres samlede performance, hvor både processer, adfærd og kompetencer indgår?
3. Har I retningspile for hvor organisationen skal flytte sig hen ud fra et givent perspektiv (f.eks. process management, kvalitetsforståelse eller datakvalitet)?
4. Har I et dialogværktøj, som kan sikre, at ledelse og medarbejdere får en fælles forståelse af retning for den daglige arbejdsindsats?
5. Bliver der oftere fokuseret på hvad andre afdelinger burde gøre – og mindre på ens egen afdeling?

Kan du svare ”nej” eller ”til dels” til et eller flere af disse spørgsmål, så overvej om du skal med til konference d. 28. marts. Her får du god inspiration og kan høre om praktiske erfaringer med maturity modeller indenfor flere områder. Også fra organisationer, som har fravalgt at lave egentlige modeller – men alligvel har fuld fokus på at skabe process excellence overfor deres kunder. Læs mere om selve konferencen og tilmelding her.

Et par artikler om maturity modeller:

Maturity Models in Business Process Management by Maximilian Röglinger, Jens Pöppelbuß, Jörg Becker in: Business Process Management Journal 18 (2012)

Which Business Process Maturity Model Best Fits Your Organization? 2013 Amy Van Looy. www.bptrends.com