Skip to content

Brian Laursen fra Novozymes er blevet Black Belt

Brian Laursen er blevet Black Belt

15. september 2017 blev Brian Laursen fra Novozymes certificeret Six Sigma Black Belt hos Storm – House of Six Sigma.

Som led i sin Black Belt uddannelse, havde Brian gennemført et klassisk DMAIC-projekt i sin organisation. Projektet præsenterede Brian til certificeringen med stor overbevisning og gode resultater. Nu har han også en udtalelse om forløbet klar…

 

Hvad siger Brian om Black Belt forløbet?

”Min Black Belt uddannelse har givet mig tankesættet til at omsætte kundens ønsker og krav til målbare parametre og derved muligheden for at handle på statistik fremfor mavefornemmelser. Særligt i årsagsvurderinger er dette en væsentlig kompetence, hvor man dermed får elimineret det ikke-værdiskabende løsningsarbejde.

Jeg er blevet udfordret på at bruge DMAIC-metoden stringent. Det har været sjovt og lærerigt at komme på Storm og diskutere, hvordan modellen kunne anvendes og skabe værdi for projektet.

Min største læring, som jeg tager med videre, er nok opretholdelsen af fokus på kunden i samtlige processer og gentagne gange vende tilbage til de mål der er sat som CTQ og vurdere om de stadig er relevante og giver samme værdi for kunden som først antaget.

Six Sigma er mere end bare en række værktøjer, det er et koncept og en tankegang som jeg kan anvende i mange situationer udenfor DMAIC projekter fremadrettet. Man får omsat organisationens virkelighed til noget kvantificerbart. Noget man kan diskutere, forventningsafstemme og beslutte ud fra. Det giver muligheden for at styre processer på en ny måde, hvor der er opnået fælles forståelse af, hvordan processerne ser ud. Vi undgår situationerne, hvor vi troede vi var enige, men i virkeligheden sad med vidt forskellige opfattelser. Et fælles sprog bliver skabt.

 

Fra Storm skal der lyde et kæmpe tillykke til Brian med uddannelsen.

 

Du kan også blive Black Belt

Er du også interesseret i at blive Six Sigma Black Belt? – så kan du læse mere om uddannelsen her.

Black Belt uddannelsen kan også tages som blended learning forløb – læs mere her.

Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top