Lars Sodemann fra Coop er blevet Black Belt – gevinst for 50 millioner
Lars Sodemann, Coop, er netop blevet certificeret Lean Six Sigma Black Belt. Lars er en meget struktureret person, som allerede for nogle år tilbage, da han tog sin Green Belt certificering hos os, arbejdede med data.
Så hvad kunne et sort bælte gøre mere for ham?
“Jeg har i langt højere grad i mit Black Belt forløb lært, hvordan argumentation via data – og ikke mindst statistiske konklusioner og tyngde – har pondus i projektarbejdet. For eksempel det at kunne sige til kolleger, at der er en 78 % sammenhæng imellem bestemte parametre lukker snak om, hvad det “kunne være vi skulle forfølge”. Billedet bliver stillet så meget skarpere.
Derudover har det været en stor læring for mig, hvor let det er at implementere forbedringer, når jeg har haft de rette kolleger involveret igennem hele forløbet. Det har givet forståelse, accept, stolthed og gejst”.
Lars’ projekt omhandlede reduktion af lagerbindinger på udvalgte produktkategorier – og gevinsten blev ikke mindre end 50 millioner kr.